CRUISE2GO

Om os

Om Cruise2Go

Cruise2Go er en specialiseret arrangør af flodkrydstogter i Europa med stærke rødder i den danske rejsebranche. Virksomheden blev grundlagt i 2008 af Claus Ipsen som en videreførelse af krydstogtsafdelingen hos Idé Rejser – og drives i dag videre af sønnen, Frederik Ipsen.

Vi har i mere end 17 år skabt rejseoplevelser på Europas smukkeste floder – med  rejseleder, trygge rammer og fokus på fællesskab, kvalitet og kulturelt indhold. Flodkrydstogter på Rhinen, Mosel, Donau, Rhône og Seinen er vores kerneprodukt.

Vores samarbejde med flere af Danmarks største rejsebureauer og en fast kundebase er et bevis på vores pålidelighed og erfaring. Cruise2Go er naturligvis medlem af Rejsegarantifonden.

Vores vision

Vi tror på, at rejser skal være bekymringsfrie, nærværende og fulde af indhold. Vores mål er at levere en ferieoplevelse, hvor alt fungerer – fra logistik og service til oplevelser og atmosfære. Vi sætter en ære i at tilbyde høj kvalitet til en fair pris, og vi arbejder hver dag for at leve op til vores gæsters forventninger.

Vores værdier

Cruise2Go bygger på tillid, personlig kontakt og sociale fællesskaber. Vi ønsker at skabe rejser, hvor man føler sig hjemme – uanset om man rejser alene eller sammen med andre. En venlig og imødekommende betjening er ikke bare en service – det er kernen i vores måde at drive virksomhed på.

Vores ekspertise

Vi er eksperter i flodkrydstogter og grupperejser med rejseleder. Vores team har mange års erfaring i rejse- og hotelbranchen, og vi arbejder tæt sammen med lokale partnere for at sikre høj kvalitet hele vejen – både på floden og i land.